Mange BTAM-spillere på landsholdsopgaver

U17-landstræner Søren Hermansen har udtaget den trup, som i marts spiller træningskampe i Frankrig og derefter Elite Round på hjemmebane i Silkeborg.

Her er modstanderne Kroatien (21. marts), Schweiz (24. marts) og England (27. marts), og med i truppen er hele seks BTAM-spillere.

Fra FC Midtjylland er Oliver Sørensen og Frederik Christensen med, Noah Crone Back repræsenterer FC Nordsjælland, Mads Zaar fra Esbjerg fB og Victor Kristiansen fra FC København er med, og endelig er VB-angriberen Wahid Faghir en del af truppen, selv om sidstnævnte egentlig har alderen til at optræde på U16-landsholdet.

Netop U16-landsholdet skal også i aktion - landstræner Michael Pedersen tager fra den 3. til den 8. marts truppen med til Malta, hvor der venter opgør mod Skotland, Albanien og Malta.

Med i den danske trup er fra FC København Valdemar Lund Jensen, Rasmus Højlund og William Bøving, Andreas G. Pedersen fra FC Nordsjælland er også en del af truppen, og det samme er Victor Lind fra FC Midtjylland.

Stort tillykke med udtagelserne - held lykke til jer alle.