Mange BTAM-mål i Esbjerg

Man må sige, at et par af BTAM's store ungdomsprofiler fyldte meget i U17-kampen i Esbjerg mellem værterne og topholdet Brøndby IF.

Esbjerg-mandskabet fik en flot skalp, da sydvestjyderne vandt med 4-3 - ikke mindst fordi Mads Zaar (Foto: Esbjerg fB) allerede efter syv minutter havde bragt Esbjerg fB i front med 2-0.

Mads og holdkammeraterne kom dog ned på jorden igen, da Brøndby IF kæmpede sig tilbage og førte med 3-2, og Muamer Brajanac sørgede for to af målene. I kampens slutfase var det så Esbjerg fB, der slog tilbage med to hurtige mål, hvilket flyttede sejrssangen fra gæsternes til hjemmeholdets omklædningsrum.

I Århus kom Gustav Mogensen på måltavlen en enkelt gang, da AGF sendte HB Køge retur til Sjælland med et 3-2 nederlag som følgesvend.

Sejt gået, Mads, Muamer og Gustav.