Malte Amundsen skifter til tysk fodbold

Malte Amundsen (Foto: Eintracht Braunschweig) skifter på en lejeaftale fra norske Rosenborg BK til den traditionsrige tyske klub Eintracht Braunschweig.

Her genforenes han med cheftræner Henrik Pedersen, og de to kender hinanden fra deres fælles fortid hos HB Køge, hvor venstrebacken fik sit gennembrud.

Udsigten til spilletid hos Rosenborg BK var lang, så derfor giver lejeaftalen god mening, og tyskerne har sikret sig en købsoption på Malte.

Da Eintracht Braunschweig indledte træningen forud for sæsonen i 3. bundesliga, mødte godt 600 tilskuere frem, og det er ikke unormalt med 20.000 mennesker på tribunerne, når Eintracht Braunschweig spiller sine hjemmekampe.

Masser af held og lykke i Braunschweig, Malte - vi glæder os til at følge dig.