Mæhle med i nordjysk succes

I efteråret 2016 forlængede unge Joakim Mæhle sin kontrakt med Superligaklubben AaB frem til sommeren 2020, og det ser ud til, at det bliver en forlængelse, begge parter får stor glæde af.

Mæhle var i hvert fald kraftigt involveret, da nordjyderne på hjemmebane vandt med sikre 3-0 over Silkeborg IF i Superligaen, og det gjorde værterne på baggrund af en forrygende første halvleg, hvor Jakub Sylvestr scorede et ægte hattrick.

De to første scoringer havde Mæhle indflydelse på, men trods en stærk indsats blev han udskiftet efter lidt over en times spil. Det skyldtes dog kun, at han pådrog sig en skade i et sammenstød med en Silkeborg-spiller.