Mål fra Mattsson

I Danmarks næstbedste fodboldrække mødte Silkeborg IF i weekenden en anden Superliganedrykker i skikkelse af Helsingør, og på Jysk Park var der ikke den store spænding.

Værterne vandt nemlig med sikre 3-0, og hjemmeholdets tredje scoring sørgede Magnus Mattsson (Foto: Getty Images) for, da han afsluttede et fremragende Silkeborg-angreb.

I samme række kom Nicklas Røjkjær også på tavlen, og dermed er Viborg-spilleren nu oppe på fire sæsonmål. 

På hjemmebane besejrede Viborg FF gæsterne fra FC Roskilde med 3-2, og Røjkjær sørgede for Nordit Bet-ligaens førerholds tredje scoring.

Stærkt af både Magnus og Nicklas - stort tillykke med scoringer og sejre.