Luka Racic skifter til engelsk fodbold

Endnu en af BTAM's unge spillere har fået opfyldt drømmen om at komme til en udenlandsk klub.

19-årige Luka Racic (Foto: BTAM) har nemlig underskrevet en toårig kontrakt med Championshipklubben Brentford FC.

Luka har spillet i FC København de seneste seks år, men nu gælder det en fremtid i Brentford FC, som blandt andre har haft BTAM's Lasse Vibe i truppen.

Stort tillykke med kontrakten, Luka - vi glæder os så meget til at følge dig.