Løssl rykker frem i tabellen

Umiddelbart lignede det cruisecontrol for Jonas Løssl (Foto: Getty Images) og Mainz 05, da klubben hjemme på Opel Arena var vært for Freiburg i den tyske Bundesliga.

Ved pausen førte hjemmeholdet nemlig 2-0, men i de sidste 45 minutter var der reel spænding om kampens udfald. Gæsterne reducerede til 2-1, hjemmeholdet kom foran 3-1, men fem minutter før slutfløjtet reducerede udeholdet så igen. Først dybt inde i overtiden lukkede Mainz-mandskabet endegyldigt kampen med scoringen til 4-2, og med sejren rykkede Mainz 05 op på ottendepladsen i Bundesligaen - lige uden for pladserne der giver adgang til europæisk fodbold.

Mainz-målscorer til 2-0, Yunus Malli, tangerede iøvrigt en anden BTAM-spiller med sin scoring - både Malli og Mohamed Zidan har nu scoret 29 Bundesligamål for klubben.