Landsholdsopgaver for BTAM-spillere

U17-landstræner Michael Pedersen har udtaget den trup, som samles til træningssamling fra den 12. til den 14. februar i Ballerup.

BTAM er godt repræsenteret med hele fem spillere i truppen. Med er FC Københavns Ahmed Daghim (Foto: FC København), som dermed står foran sin landsholdsdebut, og derudover er det rutinerede navne i landsholdsregi.

Brøndby IF's Muamer Brajanac og Morten Frendrup er med i truppen, og det samme er Nikolas Dyhr fra FC Midtjylland samt Oliver Villadsen fra FC Nordsjælland, og landsholdet skal i løbet af træningssamlingen spille kampe mod svenske Malmø og Helsingborg.

Stort tillykke med udtagelsen.