Landsholdsmål af Andreas Poulsen

Søndag eftermiddag spillede det danske U19-landshold atter mod Rumænien, og denne gang var rammerne for testkampen Østerbro Stadion.

BTAM havde fire spillere i startopstillingen, FCK-trioen Mads Roerslev, Luka Racic og Morten Hjulmand, mens Andreas Poulsen (Foto: FC Midtjylland) fra FC Midtjylland også var blandt de 11 udvalgte.

Hvor Danmark i det første opgør mod Rumænien på Tingbjerg Ground i Brønshøj måtte nøjes med en smal 1-0 sejr, var der denne gang ingen tvivl om kampens udfald.

Og det var Andreas, der indledte med en scoring i det, der skulle blive en målfest, for danskerne endte med at vinde med hele 5-1.

Næste opgave for U19-landsholdet bliver EM-kvalifikationskampe i november.

Tillykke med målet til Andreas og med sejren til BTAM-kvartetten.