Jubel hos Løssl og Hradecky

I den tyske Bundesliga var der mere at glæde sig over for Jonas Løssl (Foto: Getty Images) og Lukas Hradecky, da fjerde spillerunde blev afviklet i denne uge.

Løssl og Mainz 05 besøgte Werder Bremen, der har fået en forfærdelig indledningen på sæsonen, og den danske målmand var med til at gøre det endnu værre for Bremen-mandskabet. Godt nok førte hjemmeholdet med 1-0, og ved den stilling havde Løssl en stor redning, men siden ændrede kampen karakter.

Først udlignede gæsterne, og i kampens overtid scorede Mainz 05 sejrsmålet, så Werder Bremen fortsat er uden point i bunden, mens Mainz 05 er placeret som nummer syv.

Også Lukas Hradecky sang sejrssang, og han holdt endda buret rent i Frankfurts udekamp mod Ingolstadt - et opgør som blev vundet med 2-0. Med sejren er Hradecky og holdkammeraterne i Frankfurt nu på fjerdepladsen i Bundesligaen.