Jonas Knudsen holder fast i toppen

Lørdag eftermiddag holdt Jonas Knudsen (Foto: Getty Images) og holdkammeraterne i Ipswich Town fast i kontakten med toppen i den engelske Championship.

Det gjorde de på hjemmebane, hvor hovedparten af de små 14.000 tilskuere jublede over 2-0 sejren mod Reading.

Jonas spillede hele kampen på sin vanlige plads som venstre back, og de tre point betyder, at Ipswich Town blot er et par point fra play off-pladserne til Premier League.