Jønsson med i drama

Den tidligere AGF'er Jens Jønsson (Foto: Getty Images) spillede hele kampen for Konyaspor, da de på udebane vandt en dramatisk kamp med 3-2 over Alanyaspor i den tyrkiske Super Lig.

I første havleg kom gæstende Konyaspor i front med 2-0 via et selvmål og en scoring af Bajic. Sidstnævnte modtog i forbindelse med scoringen sit andet gule kort og blev dermed udvist. Det udnyttede hjemmeholdet til at score to gange i løbet af anden halvlegs første kvarter.

På Oba Stadium i Antalya lignede det derfor pludselig en hjemmesejr, da Alanyaspor var en spiller i overtal og havde selvtillid efter udligningen til 2-2, men dybt inde i kampens overtid tilkæmpede Konyaspor sig et straffespark, som Vukovic scorede på. Med sejren er Konyaspor på en sjetteplads i den bedste tyrkiske række.