Jønsson i pokalfinalen

Jens Jønsson (Foto: Konyaspor) og holdkammeraterne i tyrkiske Konyaspor er klar til pokalfinalen i Tyrkiet.

I den første semifinale tabte Konyaspor godt nok med 3-2 på udebane mod Kasimpasa, men i returkampen på eget græs vandt Jens Jønssons klub med 2-0 og sikrede sig dermed en plads i finalen.

Det lignede en finale mod mægtige Fenerbahce, der efter 2-2 ude mod Basaksehir var favorit til at tage den anden plads, men 2-2 blev også resultatet af returopgøret, og efter en lang straffesparkskonkurrence, endte Basaksehir som vinder og dermed finalemodstander for Konyaspor.