Jeppe Højbjerg forlænger med Esbjerg fB

Esbjerg fB har været en stor og positiv overraskelse i Superligaen i denne sæson, og en af de primære årsager hedder Jeppe Højbjerg (Foto: Getty Images).

Målmanden har i sæsonens første 20 kampe præsteret otte clean sheets, og når man præsterer godt, sker der som regel gode ting.

Sådan er det også for Jeppe, som netop har forlænget sin kontrakt med Esbjerg fB frem til sommeren 2022.

- Det har været et ønske for mig at blive i klubben i nogle år endnu, så det er dejligt, at det nu er faldet på plads, siger Jeppe Højbjerg til Esbjerg fB's hjemmeside.

Han debuterede på sydvestjydernes bedste hold tilbage i 2013, og siden er det blevet til 105 kampe for Esbjerg fB.

Stort tillykke med forlængelsen - vi glæder os til at følge din fortsatte udvikling tæt.