Jeppe Andersen videre i pokalen

Onsdag aften sikrede Hammarby sig deltagelse i forårets gruppespil i den svenske pokalturnering.

Det skete på udebane mod Akropolis, og Hammarby-sejren lød på 3-1.

Jeppe Andersen (Foto: Hammarby) spillede hele kampen for gæsterne, og Jeppe involverede sig også afgørende, da han stod bag et flot oplæg til Hammarbys anden scoring, der blev sat ind af Muamer Tankovic, som dermed scorede sit første mål for Hammarby.

Næste opgave for Jeppe og holdkammeraterne er en udekamp mod Ørebro i Allsvenskan - et opgør der spilles på mandag.