Jeppe Andersen på toppen i Sverige

Jeppe Andersen og Hammarby har fået en forrygende start på sæsonen i Allsvenskan.

Tirsdag aften spillede de på en svær udebane mod IFK Gøteborg, og Hammarby rejste hjem med en 2-1 sejr - vindermålet sat ind i dommerens tillægstid.

Gæsternes første mål havde Jeppe en fod med i, da han med en præcis hjørnesparksbold stod for oplægget.

Hammarby er nu alene i spidsen med to sejre i de første to spillerunder.