Jens Jønsson bliver i Tyrkiet

I sommeren 2016 skiftede århusianske Jens Jønsson fra AGF til Konyaspor i Tyrkiet, og nu kan midtbanespilleren se frem til yderligere to år i tyrkisk fodbold.

Jens har netop underskrevet en toårig forlængelse, og er dermed klar til at fortsætte sin fodbolddrøm i udenlandsk fodbold.

I den forgangne sæson har skader flere gange stoppet ham, men hver eneste gang kæmpede Jens sig tilbage på holdet hos Konyaspor - og det hårde arbejde har nu kastet en kontraktforlængelse af sig.

Stort tillykke, Jens - vi glæder os til at følge dig.

På billedet er Jens flankeret af BTAM's Jens Ørgaard (til venstre) og Brian Steen Nielsen.