Jacob Bruun Larsen sprudler i Dortmund

I øjeblikket er Bundesligaklubben Borussia Dortmund på træningslejr i Bad Ragaz i Schweiz, og med i truppen er Jacob Bruun Larsen (Foto: Getty Images).

Jacob er efter et lejeophold hos VfB Stuttgart tilbage hos Borussia Dortmund, og den unge offensivspiller har indtil nu haft en forrygende opstart efter sommerferien.

Det kulminerede indtil videre, da Jacob i dag scorede tre gange i testkampen mod FC Zürich., som blev besejret 4-3.

Jacob var med i startopstillingen, hvor han dannede forreste kæde sammen med Marco Reus og nyindkøbte Marius Wolf, og danskeren sørgede for målene til 1-1, 3-2 og 4-2.

Stærkt gået, Jacob - vi ser nu endnu mere frem til den kommende Bundesligasæson.