Hjælmhof på pletten igen

Det danske U16-futurelandshold har afsluttet turneringen i Tjekkiet, hvor den sidste kamp stod mod Belgien.

Danskerne kunne, hvis Sverige ikke vandt mod værtsnationen Tjekkiet, sikre sig førstepladsen ved at vinde over Belgien, og man må sige, at svenskerne ikke vandt over Tjekkiet. Hele 7-1 vandt værterne med, og så var det op til Danmarks unge landsholdsspillere.

Med i den danske startopstilling var BTAM's Alexander Hjælhof fra FC København, og han scorede for anden gang i turneringen, da han bragte Danmark i spidsen med 2-1 på det straffespark, han selv fremtvang.

I sidste ende var det dog ikke nok, da Belgien udlignede til 2-2 inden slutfløjtet, og dermed sluttede Danmark på turneringens andenplads.