Hattrick af Robert Skov

Tirsdag aften spillede det danske U21-landshold på udebane i EM-kvalifikationen, og danskerne fortsatte med at imponere med den fjerde sejr af fire mulige i kvalifikationen.

I Finland blev værterne slået med hele 5-0, og tre af målene stod hattrickhelten Robert Skov (Foto: Getty Images) for.

1-0 efter 20 minutter, 2-0 efter 31 minutter og 3-0 efter 58 minutter. Klasse!

Med i startopstillingen havde BTAM også Victor Nelsson fra FC Nordsjælland og Borussia Dortmunds Jacob Bruun Larsen, mens Asger Sørensen fra Regensburg blev indskiftet i løbet af kampen.

  • Stort tillykke til Robert med et stærkt hattrick - og selvfølgelig med endnu en sejr til de danske U21-spillere.