Hattrick af Gustav Mogensen

AGF's Gustav Mogensen (Foto: AGF) er brændende varm i øjeblikket.

Det beviste landsholdsspilleren senest, da han scorede alle tre mål for århusianerne, der på hjemmebane spillede 3-3 mod OB i U17 Ligaen.

Også i U19 Ligaen var der BTAM-scoring, da Nicklas Røjkjær scorede til 3-0 for FC København mod Esbjerg fB, der havde Jeppe Schultz med til hovedstaden. Hos hjemmeholdet, der fører rækken, var Luka Racic også med, og værterne levede nok med, at gæsterne reducerede til slutresultatet 3-1.