God bedring, William

Da Danmark indledte VM-turneringen i Rusland mod Peru, var det blandt andre med BTAM's William Kvist (Foto: Getty Images) i startopstillingen.

Desværre for William måtte han bæres fra banen efter en god halv times spil - han fik Farfans knæ i brystet i en nærkamp - og det var ikke muligt for ham at fortsætte.

Efterfølgende viste undersøgelser på hospitalet, at William har brækket to ribben og punkteret sin ene lunge, og derfor er han vendt tilbage til Danmark for at komme sig over skaden.

En trist skæbne for den rutinerede midtbanespiller, og vi ønsker dig en rigtig god bedring, William.

Senere i kampen, som Danmark vandt 1-0, kom to andre BTAM-spillere på banen - først Martin Braithwaite og siden Mathias "Zanka" Jørgensen.