Frisparksperle af Jakob Poulsen

Når man i fodbold taler om at sparke bolden op i det ene målhjørne, er der ofte stor forskel på, hvad folk betragter som et målhjørne.

Tvivlerne bør kigge nærmere på Jakob Poulsens (Foto: Getty Images) friparksperle, som han sendte i nettet, da FC Midtjylland mandag aften vandt med 3-1 på hjemmebane mod fynske OB.

Bolden ramte både overligger og stolpe helt oppe i hjørnet, hvor de to støder sammen, inden den røg i nettet til 1-0 føring for værterne på MCH Arena. Senere stod Jakob også for en assist, og midtjyderne førte med suveræne 3-0 i pausen - en stilling som kunne og burde have været større. 

Efter pausen kom BTAM-spillerne Paul Onuachu og Andreas Poulsen, der fik hjemmebanedebut, på banen, og de supplerede Jakob og en velspillende Jesper Hansen i midtjydernes mål.

Stort tillykke med sejren - og ikke mindst den sublime scoring, Jakob.