Flot debut til Jønsson

Jens Jønsson (FOTO: Getty Images) fik en fremragende debut i tyrkisk fodbold. På udebane vandt midtbanespillerens Konyaspor med 3-1 over Antalyaspor efter 0-0 ved pausen, og den forhenværende AGF-spiller var med i startopstillingen.

Han fik 82 minutter på den centrale midtbane, inden han lod sig udskifte, og det blev blandt andet til et møde med en af de mange store navne, der er at finde i den tyrkiske Superlig. Hjemmeholdet havde nemlig Samuel Eto'o med på holdet, og det var da også den tidligere Premier League-stjerne, der reducerede for værterne. Det betød dog intet for kampens endelige udfald, og dermed kunne Konyaspor og Jens Jønsson glæde sig over en gevinst, der placerer Konyaspor på en femteplads efter tre spillerunder.

Den 18. september optræder Jønsson så for første gang på sin nye hjemmebane, og modstanderen er Cenclerbirligi.