Fem BTAM-spillere med i EM-kval

Henrik Clausen, landstræner for U19-landsholdet, har udtaget den trup, der fra den 4. til den 15. november spiller EM-kvalifikation i kroatiske Pula, og BTAM er repræsenteret af hele fem spillere.

OB-målmand Oliver Christensen er med, det samme er Andreas Poulsen fra FC Midtjylland samt FC København-trioen Luka Racic, Morten Hjulmand og Mads Roerslev (Foto: BTAM).

Danskerne møder Letland, San Marino og værtsnationen Kroatien i nævnte rækkefølge, og Henrik Clausen udtager en ekstra spiller efter weekendens kampe.

Stort tillykke med udtagelsen til Oliver, Andreas, Luka, Morten og Mads - samt held og lykke i Kroatien.