FC Midtjylland vandt velspillet topkamp

På MCH Arena i Herning blev der mandag aften afviklet en både intens, spændende og målrig topkamp i Superligaen.

Hos hjemmeholdet FC Midtjylland havde BTAM både Jesper Hansen, Mads Døhr Thychosen samt anfører Jakob Poulsen (Foto: Getty Images) med, mens gæsterne havde Robert Skov med blandt de 11 startende. - og Roibert havde blandt andet et bragende frisparksforsøg på overliggeren.

Det så i det hele taget bedst ud for Robert og holdkammeraterne i de første 50 minutter, hvor FCK sikrede sig en 2-0 føring - men i resten af kampen præsterede FC Midtjylland et imponerende comeback, blandt andet via oplæg fra Jakob, og midtjyderne endte med at vinde det seværdige topopgør med 3-2.

Dermed holder FC Midtjylland sig til i toppen af rækken i den tætte dyst om mesterskabet med Brøndby IF.