Drømmemål af Onuachu i Aalborg

Hovedparten af de 6641 tilskuere på Aalborg Portland Park øjnede en vigtig Superligasejr til værterne fra AaB, da mandagens kamp mod FC Midtjylland bevægede sig ind i overtiden.

Men så dukkede lange Paul Onuachu (Foto: Getty Images) op i hjemmeholdets straffesparksfelt, og med et fremragende hovedstød udlignede han til slutresultatet 1-1 til stor ægrelse for AaB-mandskabet, der havde hårdt brug for sejren i bestræbelserne på at komme i mesterskabsslutspillet.

Med hos midtjyderne havde BTAM naturligvis også Jakob Poulsen, mens unge Joakim Mæhle var en af de fremtrædende spillere hos AaB - blandt med et stærkt oplæg til nordjydernes føringsmål.