Daniel Jensen kan endnu

Hos BTAM er det mest virksomhedens mange talentfulde spillere, der sørger for at levere på banen, men blandt ejere og ansatte er der også store fodboldmæssige kvaliteter.

Senest bevist ved Daniel Jensens (Foto: Getty Images) deltagelse på det danske hold i Star Sixes-turneringen i London.

Daniel var også i målscorerens rolle undervejs, hvor Danmark imponerede ved at nå hele vejen til finalen - blandt andet via en semifinalesejr over selveste Brasilien, der stillede med Rivaldo, Carlos og flere store navne.

I finalen mødte Danmark Frankrig, og franskmændene vandt med 2-1 - den danske finalescoring sat ind af Daniel efter fint forarbejde af Martin Jørgensen.