Comeback til Oliver Thychosen

Endelig. I onsdagens danske pokalrunde var der et dejligt comeback til Viborg FF's Oliver Thychosen (Foto: Getty Images), da 1. divisionsholdet på udebane mødte Silkeborg KFUM.

Oliver var sidste år så uheldig at pådrage sig en korsbåndsskade, men nu er han efter slidsomt arbejde tilbage på banen, og man må sige, han gjorde sig bemærket med det samme. Godt nok havde Viborg FF svært med at bryde Silkeborg KFUM's defensiv ned, men i pokalkampens forlængede spilletid trådte indskiftede Oliver i karakter.

Først bragte han Viborg-mandskabet i spidsen med 2-1 på straffespark, og senere stod han fadder til Morten Becks 3-1 scoring, der blev kampens sidste.

Dejligt at se Oliver tilbage på banen, og stort held og lykke i fremtiden.