Clean sheet i jubilæumskamp

Lørdag eftermiddag spillede Eintracht Frankfurt sæsonens sidste Bundesligakamp hjemme på Commerzbank Arena foran 51.500 tilskuere.

De fik sig en god fest, da værterne vandt med sikre 3-0 over Hamburger SV, og i hjemmeholdets mål var Lukas Hradecky (Foto: Getty Images) som vanligt på plads.

Det var han til sin Bundesligakamp nummer 100, hvilket han fejrede med at holde målet rent.

Stort tillykke med sejr og jubilæet, Lukas.

Frankfurt-mandskabet afslutter sæsonen med en udekamp mod Schalke 04 lørdag den 12. maj.