Bundesligadebut til Jacob

Borussia Dortmund har fået en forrygende begyndelse på sæsonen i den tyske Bundesliga, og onsdag aften hentede klubben atter en sejr, da de vandt 3-0 hos Hamburger SV.

Seks minutter inden slutfløjtet fik Jacob Bruun Larsen (Foto: Getty Images) sin debut i Tysklands bedste række. Tidligere har han gjort sig på det bedste hold i pokalturneringen, men nu er han også indskrevet i Bundesligaens historie.

Og det efter en lang skadespause, som Jacob har kæmpet sig tilbage fra - og han er derfor også en del af Dortmunds Champions League-trup i denne sæson.

Stærkt gået, Jacob.