BTAM-spillere klar til EM-kvalifikation
De to nydelige herrer på billedet, Muamer Brajanac (tv) og Morten Frendrup (Foto: BTAM), er med i den trup, som U17-landstræner Michael Pedersen har udtaget med henblik på første runde i EM-kvalifikationen.
Den spilles fra den 19. til den 29. oktober i Tallinn, og danskerne møder værtsnationen (22. oktober), Andorra (25. oktober) og Skotland (28. oktober).
Men BTAM har ikke kun de to nævnte spillere med - i alt er fem BTAM-spillere med, for Gustav Mogensen fra AGF, FC Midtjyllands Nikolas Dyhr samt Oliver Villadsen fra FC Nordsjælland er også blandt de udvalgte.
Stort tillykke med udtagelsen - held og lykke med det første skridt på vej mod EM.