BTAM-spillere i finalen

Ved den internordiske turnering for U17-landshold på Island, havde landstræner Michael Pedersen valgt tre BTAM-spillere til sin startopstilling i den afgørende kamp mod Finland.

Muamer Brajanac fra Brøndby IF var med, og angriberen var ydermere udnævnt til anfører, og han spillede blandt andet sammen med AGF's Gustav Mogensen samt Nikolas Dyhr fra FC Midtjylland.

Danskerne vandt forholdsvis overlegent med 4-0, og Muamer stod bag scoringen til 2-0, mens Gustav lukkede kampen med sit mål til 4-0. Lørdag klokken 13.00 venter finalen mod Norge.

Stort tillykke med sejren.