BTAM-spillere hyggede sig i Nørreskoven

De danske mestre fra FC Midtjylland gæstede lørdag aften oprykkerne fra Vejle Boldklub på et næsten fyldt Vejle Stadion.

I en flot kulisse kom vejlenserne foran 1-0 på et straffespark, som Jesper Hansen ellers klarede i første omgang - men riposten havde han ingen chance for at klare.

I anden halvleg trådte BTAM-spillere dog ind på scenen for alvor. Anfører Jakob Poulsen stod bag to præcise hjørnespark, og begge gange headede Rasmus Nicolaisen (Foto: Getty Images) bolden i nettet, og mod kampens slutning scorede Mads Døhr Thychosen opgørets sidste mål - og for Mads var det en speciel følelse, da fodboldfamilien Thychosen i den grad er forbundet med Vejle Boldklub.

Stort tillykke med sejr, scoringer og assists.