Bendtner tæt på helterollen

Nicklas Bendtner (Foto: Rosenborg BK) var tæt på at blive helt og matchvinder, da Rosenborg BK i Europa League hjemme på Lerkendal tog imod gruppens tophold fra Zenit.

Nicklas scorede atter sikkert på straffespark, og det så længe ud til, at den enlige scoring var nok for værterne. Dybt inde i dommerens tillægstid udlignede Zenit dog til 1-1, der blev kampens resultat.

Rosenborg BK er nummer tre efter Zenit og Real Sociedad, og netop sidstnævnte er næste Europa League-gæst på Lerkendal den 23. november.

Trods den sene Zenit-udligning - stort tillykke med scoringen til Nicklas.