Bendtner matchvinder i norsk Super Cup

Nicklas Bendtner (Foto: Rosenborg BK) og Rosenborg BK sikrede sig torsdag aften endnu et trofæ til klubbens store samling.

Det gjorde de på Åråsen Stadion i Lillestrøm, hvor værterne blev slået 1-0 i den norske Super Cup - og scoringen sørgede Nicklas for kort efter pausen.

Først spillede han frækt bolden mellem benene på en modstander, inden han køligt sendte bolden over i det lange hjørne med et følt indersidespark. Dermed var der igen fest i Rosenborg BK, der havde udpeget Nicklas som anfører til opgøret.

Stort tillykke til Nicklas og Rosenborg BK.