Bendtner klar for Rosenborg BK

NIcklas Bendtner (Privatfoto) er klar for den norske storklub Rosenborg BK. Angriberen har underskrevet en treårig kontrakt og er klar til at deltage på nordmændenes træningslejr i spanske Marbella.

Hos Rosenborg får Bendtner trøje nummer ni, og han bliver holdkammerat med landsmanden Mike Jensen i en klub, der blandt andet har 24 norske mesterskaber og 11 norske pokaltitler på cv'et.

Trondheim-klubben har hjemmebane på Lerkendal, og cheftræner er Kåre Ingebrigtsen, mens sportschefen er en bekendt af dansk fodbold i skikkelse af den tidligere Brøndby-spiller Stig Inge Bjørnebye.

Stort tillykke til Nicklas med den nye kontrakt, som han også selv forventer sig meget af. Han er, som han siger, stadig sulten efter fodbold og målscoring.