Bendtner bomber igen

Nicklas Bendtner (Foto: Getty Images) bomber igen. Tirsdag aften jublede angriberen atter, som vi kender ham, da han hjemme på City Ground bragte Nottingham Forest foran 1-0 i opgøret mod Fulham i den engelske Championship.

Efter en times spil var han på pletten i det bageste område foran mål, og da bolden passerede hele vejen over til ham, sparkede han den fladt og knastørt i nettet. Føringen holdt dog ikke, da Fulham udlignede til slutresultatet 1-1.

Udover scoringen havde Bendtner flere gode aktioner, blandt andet et forsøg på overliggeren, og der var da også ros fra Forest-manager Philippe Montanier . Franskmanden glæder sig over Bendtners indsats, og han udtrykte ligeledes tilfredshed med, at det kun bliver endnu bedre i takt med, Bendtner får lov til at træne sig endnu tættere på sin absolutte topform.