Assist fra Jonas Knudsen

Ipswich Town har fået en forrygende begyndelse på sæsonen i den engelske Championship.

I lørdagens udekamp mod Barnsley blev det til en ny sejr, denne gang 2-1, og Jonas Knudsen (Foto: Getty Images) spillede en rolle på vej mod nye tre point.

Gæsterne var bagud 1-0, da Jonas sendte et perfekt indlæg ind i feltet, hvor David McGoldrick sørgede for udligningen, og dermed har Ipswich vundet sæsonens første tre kampe inklusiv et opgør i pokalturneringen.