Alexander Munksgaard forlænger med FC Midtjylland

20-årige Alexander Munksgaard (Foto: BTAM) har forlænget sin aftale med FC Midtjylland med fem år.

Den eksplosive højreback fik sin første fodboldopdragelse i det vestjyske hos Vind, Sørvad og Vildbjerg, inden han gik igang med talentudviklingsforløbet hos FC Midtjylland. Først Herning Elite, siden klubbens akademi, og efter en etårig udlejning til Lyngby B. har Alexander nu for alvor arbejdet sig til en rolle hos de danske mestre.

Ifølge sportschef Svend Graversen er det sket med hårdt arbejde, ydmyghed og ærgerrighed, og Alexander glæder sig over at få ro på sin fodboldmæssige fremtid.

- Jeg er ovenud lykkelig, og jeg glæder mig til at jagte kontinuerlig spilletid hos FC Midtjylland, siger Alexander, som på billedet ses sammen med FC Midtjyllands direktør Claus Steinlein.

Stort tillykke med kontraktforlængelsen, Alexander - vi ser frem til at følge dig og din udvikling i de kommende år.