17-årig debuterede i Bundesligaen

Der er mange ting, man kan lave som 17-årig.

For eksempel kan man debutere i den tyske Bundesliga, præcis som Nikolas Nartey (Foto: Privat) gjorde i weekenden.

Han var tidligere på ugen med i truppen i FC Kølns Europa League-kamp på hjemmebane mod Arsenal, et opgør Køln-mandskabet vandt med 1-0, og Nikolas var atter i truppen, da FC Køln var vært for Hertha Berlin hjemme på RheinEnergie Stadion.

Næsten 48.000 tilskuere var vidner til, at Nikolas blev sendt på banen til det, der må være karrierens højdepunkt indtil nu, og Bundesliga-debut som 17-årig vidner lidt om, hvor stort et potentiale Nikolas har. 

Godt nok tabte FC Køln med 2-0 til Hertha Berlin, men derfor skal der alligevel lyde et stort tillykke til Nikolas med debuten. Det er virkelig sejt gået.