Tolvte Superligascoring fra Paul Onuachu

Paul Onuachu (Foto: Getty Images) kom atter på måltavlen, da FC Midtjylland i Superligaen vandt med 2-1 over AaB på MCH Arena.

Paul var især i første halvleg involveret i mange offensive aktioner, og lige før pausen lykkedes det ham at score på et perfekt hovedstød. Han kastede sig i luften og dirigerede Kian Hansens præcise tværpasning i nettet, og dermed nåede Paul op på 12 Superligascoringer i denne sæson.

En anden BTAM-spiller, Jakob Poulsen, fik også afgørende betydning for kampen, for Jakob serverede nemlig oplægget til midtjydernes andet mål, og i målet leverede Jesper Hansen flere fine redninger.

Pauls indsats gav ham en plads på rundens hold hos Superligaen.

Stort tillykke med sejr, scoring, assist og redninger.