Oliver Sørensen sætter bemærkelsesværdig rekord
Da FC Midtjylland forleden mødte Club Brügge i Youth League, var Oliver Sørensen (Foto: Nicolai Berthelsen/FCM) naturligvis med i midtjydernes startopstilling.
Dermed satte Oliver en bemærkelsesværdig rekord, da han med sine 18 kampe nu er den danske spiller, der har optrådt flest gange i turneringen.
Han overhalede med den seneste kamp Andreas Christensen, og på de næste pladser kommer Mads Hansen, Nicolas Madsen samt Jacob Bruun Larsen.
Allerede som andetårs U17-spiller var Oliver en profil på U19-mandskabet, og i sæsonen 2018/19 var han blandt andet med til at slå Roma og Manchester United ud af turneringen - og sende FCM-mandskabet i kvartfinalen for første gang.
- Det er selvfølgelig vildt at tænke på, og det er noget, jeg er stolt over. Mest af alt er jeg glad for at have fået muligheden for at spille med på så højt niveau på ungdomsplan i flere sæsoner, og jeg har nydt hver eneste kamp, siger Oliver blandt andet til FC Midtjyllands hjemmeside.
FC Midtjylland vandt iøvrigt opgøret mod Club Brügge med 3-2.
Kæmpe stort tillykke med rekorden, Oliver.